Mange rejsebureauer tilbyder forskellige børneklubber på deres populære rejsemål. Børnene mødes i børneklubben og leger og hygger sig nogle timer om dagen.

Du finder fx mange børneklubber i Alcudia på Mallorca, på Kreta, på Malta og mange andre rejsedestinationer.

Børneklubber – aktiviteter og lege for børnene

Indholdet i den enkelte børneklubs program kan variere meget far sted til sted, men fælles for dem alle er at børneklubben aktiverer børnene, så de får en god ferieoplevelse, og nogle legekammerater mens de er på ferie.

Aktiviteterne i en børneklub spænder vidt. Der bliver leget, spillet spil, dyrket sport og gået på spændende opdagelsesture.

Børneklub for børn i samme alder

Børneklubberne er mange steder delt op i hold, så dine børn kommer i gruppe med jævnaldrende børn. Det varierer fra rejsebureau til rejsebureau, hvilke aldersgrupper de deler deres børneklubber op i. Men typisk vil det være 3-6 år og 7-12 år.


Børneklub for de mindste børn

Her er aktiviteterne typisk fastlagt på hotellets område, og kunne være ansigtsmaling, sanglege, dans, indianer-lege, pirater og skattejagter.

Børneklub for de lidt ældre børn

Her kan aktiviteterne godt foregå lidt længere væk fra hotellet, og der kan dystes i sport og vandkamp både ved swimmingpool og strand.

Børneklubber i højsæsonen

Værd at bide mærke i er det at det normalt ikke er på alle tider i rejsesæsonen at der er børneklubber i. Normalt vil det være i højsæsonen, eller på andre perioder med mange rejsende. Børneklubber ses ofte på solferier, men mange af de populære skisteder tilbyder også forskellige former for børneklubber.


Praktisk information om børneklubber

I nogle af børneklubberne koster det penge for at børnene er med i klubben, andre steder er det gratis. Prisen er dog yderst acceptabel, og koster typisk 2-300 kr. for et barn i en uge.

På de populære rejsemål, kan det være nødvendigt at bestille plads i børneklubben hjemmefra.

Nogle af klubberne har også måltider med i deres program, så børnene også kan spise sammen.

I børneklubberne vil der være forskellige guider til at holde opsyn og aktivere børnene. Forældre er normalt også velkommen til at være med sammen med deres børn.

Børneklubberne vil typisk tilbyde aktiviteter i nogle timer om dagen, de fleste dage i løbet af ugen.

Bamseklubben – en af de mest kendte børneklubber

En af de nok mest kendte børneklubber er StarTours bamseklub. Den kendte bamse styrer løjerne sammen med skandinavisk talende børneguider. Vi har selv udelukkende god erfaring med Bamseklubben, og børnene er altid ellevilde, når de render på bamse.

Rejsebureauer med børneklubber

Mange rejsebureauer tilbyder børneklubber på forskellige rejsemål. Herunder er en liste over de rejsebureauer jeg har fundet, som tilbyder børneklub på rejser.

Apollo
Atlantis Rejser
Bravo Tours
Eurocamp
Falk Lauritsen
Folkeferie
Højmark rejser
Langley
Spies
StarTour