Halloween er den nat, hvor de døde lettest kan vende tilbage. Rejs ud og oplev hvordan man fejrer Halloween rundt om i verden.

Halloween finder sted den 31.oktober. Halloween er åndernes nat, og er specielt kendt i USA.
Ifølge overtro er Halloween natten mellem 31. oktober og 1. november, den nat hvor de døde lettest kan vende tilbage til de levendes verden. Her vil de døde komme tilbage for at hævne sig eller skræmme de levende.

Vi kender nok Halloween for græskar, skeletter og trick-or-treating i USA. De senere år er vi dog begyndt at tage Halloween til os i Danmark, og her i slutningen af oktober, ser man flere og flere græskarhoveder rundt omkring i landet.

Men hvor skal du rejse hen, hvis du gerne vil gøre lidt mere ud af Halloween end normalt?

Halloween i USA

Det oplagte svar er selvfølgelig stedet hvor det hele sker – USA. I USA går de helt amok når det er Halloween, og der pyntes op overalt med græskar, skeletter, hekse, spøgelser og alskens uhyggelige ting. Der inviteres til Halloween-fest og børnene klæder sig ud og går ud og trick-or-treater.

Det er en oplevelse at rejse til USA og følge med i hvordan de fejrer Halloween. Bare det at gå rundt i de lokale kvarterer og se den fantasifulde oppyntning.

Flere steder i USA kan du også som turist komme helt tæt på de lokale traditioner. Der arrangeres offentlige fester og happenings på Halloween, som du kan deltage i og fejre aftenen sammen med amerikanerne. I bl.a. New York kan du finde mange flotte og underholdende feste og shows op til Halloween.

I Disneyland holder de Halloween for hele familien fra midt i oktober måned, og er du i USA med ungerne, er det helt klart et besøg værd.

Halloween i Disneyland Paris

Lidt tættere på Danmark end USA er Paris, hvor Disneyland Paris holder Halloween Festival i hele oktober måned. Disneyland er pyntet op med græskar, og alle de berømte skurke og banditter fra Disneys univers er på spil. Der fejres Halloween for børn i alle aldre, og afholdes bl.a. ikkeså-uhyggelige fester for de mindste børn.
news.disneylandparis.co.uk

Halloween i London Dungeon

Under Londons travle hverdag får du også mulighed for at fejre Halloween. I sidste halvdel af oktober er der Halloween uge, og du kan her opleve de døde helt tæt på, når onde mystiske væsener og personer, skræmmer de turister som måtte forvilde sig ned i London Dungeon.
www.the-dungeons.co.uk

Comacchio – oplev Halloween i Italien

I Italien fejrer de også Halloween. Overvej eksempelvis en tur til den historiske by Comacchio, som hvert år til Halloween fejrer Halloween Sgarabusen a Comacchio , og omdannes til en uhyggelig by, med skræmmende væsener, udstillinger og god mad med græskar i.
www.comacchio.it