Så er det ved at være op over med efterårsferien, og har du ønsker om en charterferie og endnu ikke har bestilt rejsen, er det ved at være tiden nu.

Efterårsferien banker på døren og det er oplagt med en charterferie sydpå, for at få et skud sol og varme inden vinteren lægger sin kolde hånd over Danmark.

Dags dato har jeg netop skrabet isen af bilen, for første gang i dette efterår, og jeg skal da gerne indrømme at det lokker med en tur sydpå i efterårsferien. Det er der heldigvis stadig mulighed for at nå!

Der er stadig last minute rejser til efterårsferien

Selvom efterårsferien er meget populær at rejse i, er der heldigvis stadig gode chancer for at finde en rejse, her i sidste øjeblik.

Mange af rejseselskaberne har stadig rejser til efterårsferien. Udvalget er dog stærkt begrænset, da mange af de populære rejsemål er revet væk. Men der findes stadig glimrende muligheder for en last minute rejse.

Spies og Apollo tilbyder i skrivende stund rejser til Tenerife. Gran Canaria og Egypten. Så der skulle stadig være mulighed for at finde et sted med sol og varme.

Afbudsrejser i efterårsferien

Du kan som altid også vælge at kigge på en afbudsrejse. Afbudsrejser er altid en billigere måde at komme på ferie på, men vær opmærksom på at der kan være begrænsede pladser her op til den travle efterårsferie.