Forlystelsesparker i Nordtyskland – underholdning for hele familien

Leder du efter underholdning for hele familien, bør du overveje en tur til en af forlystelsesparkerne i Nordtyskland. Her finder du en guide til de bedste forlystelsesparker i det nordlige…

Leder du efter underholdning for hele familien, bør du overveje en tur til en af forlystelsesparkerne i Nordtyskland. Her finder du en guide til de bedste forlystelsesparker i det nordlige Tyskland.

Det nordlige Tyskland byder på en række gode forlystelsesparker og aktiviteter for børnefamilier. Fælles for dem er at de ligger inden for en overskuelig afstand fra Danmark, og er derfor oplagts som feriemål for danske børnefamilier.

Ferie med børn i Nordtyskland

De færreste børn elsker at køre langt i bil, og derfor kan Nordtyskland være et glimrende alternativ til at køre til det sydeuropæiske i sommerferien. Nordtyskland byder på mange aktiviteter for børn, og er derfor et oplagt mål for en ferie med børn.

Indenfor få timers kørsel fra den danske grænse, finder du flere af de store forlystelsesparker, som vil være et sikkert hit for ungerne. Overvej derfor en miniferie eller en forlænget weekend i Tyskland, hvor hele familien får en på opleveren, og masser af sjov og spas, som I kan huske på i årevis.

Overnatning i Nordtyskland

Planlægger du en ferie eller miniferie i Tyskland, finder du et væld af overnatningsmuligheder i det nordtyske. Der findes en række gode campingpladser, mange som befinder sig i nærheden af de store forlystelsesparker. Her kan man bo til fornuftige penge.

De store parker byder som regel også på overnatningsmuligheder i forbindelse med besøg i parkerne, hvor du kan blive indkvarteret under dit ophold. Kig evt. efter pakkeophold, hvor du får både entre til parken og ophold på parkens resort til en rabatterer pris.


Hansa-Park

Et par timers kørsel fra den danske grænse finder du Hansa-Park, som byder på mere end 125 attraktioner for alle aldre. Der findes 35 kørende attraktioner, med flere rutsjebaner i topklasse blandt attraktionerne i forlystelsesparken.

Hansa-Park er kæmpe stort, og du kan hurtigt bruge et par dage i parken, hvis du planlægger at I skal nå at prøve det hele.

Adresse: Am Fahrenkrog 1, D-23730 Sierksdorf
Hjemmeside: http://www.hansapark.de/

Heide Park

Lige syd for Hamburg finder du Nordtysklands største forlystelsespark Heide Park. Parken byder på masser af attraktioner og forlystelser for børn og voksne, og har du mod på vilde rutsjebaner, bliver du ikke skuffet over Hedie Park.

Den kæmpestore forlystelsespark tager tid at komme rundt i, og I bør sætte et par dage af til besøg i parken, så I kan nå det hele.

Adresse: Heide Park 1, 29614 Soltau
Hjemmeside: http://www.heide-park.de/


Tolk-Schau

Tæt på den Flensburg og den danske grænse finder du Tolk-Schau, som er en forlystelsespark for hele familien. Parken byder på attraktioner for børn i alle aldre.

Tag bl.a. en tur i Dinosaurernes dal, hvor du kan se mere end 100 dinosauere i fuld størrelse.

Adresse: Tolk-Schau 1, 24894 Tolk
Hjemmeside: http://www.tolk-schau.de/

 

Påskeferie i Barcelona – rejs til Spanien og oplev påske højtiden

Planlægger du at tage på ferie i påsken, bør du overveje om turen skal gå til Barcelona. Barcelona er altid et besøg værd, og påsken er ingen undtagelse. Påsken er…

Planlægger du at tage på ferie i påsken, bør du overveje om turen skal gå til Barcelona. Barcelona er altid et besøg værd, og påsken er ingen undtagelse.

Påsken er en hellig højtid for spaniere, og også i Barcelona, hvor påsken fejres optog og festivitas.

La Semana Santa

Den hellige uge, kaldes påsken i Spanien. De troende spaniere går meget op i påsken, og højtiden bliver fejret med manér. Både i Barcelona og i resten af Spanien afholdes der påskeoptog og messer i påskedagen. Tager du på påskeferie i Barcelona, kan du opsøge nogle af disse påskeoptog. Det er en stor oplevelse, og er yderst seværdigt.


Shopping og turistattraktioner

Mange af byens indbyggere vil i helligdagene forlade byen for at tage på familiebesøg mv., og du vil derfor kunne opleve Barcelona som mindre støjende og trafikeret i påsken.

De færre indbyggere betyder også at shoppingmulighederne er mere begrænsede end normalt. Nogle butikker lukker helt i påsken, mens andre kører med reduceret åbningstid.

Busser, tog og metro vil normalt også køre efter helligdagsplanen, hvilket vil betyde lidt færre afgange end normalt,

De fleste af turistattraktioner kører dog med helt normal åbningstid, da påsken i Barcelona byder på mange turister. Vil du være sikker på at din drømmeattraktion har åbent, bør du dog lige smutte forbi deres officielle hjemmeside, for at se de præcise åbningstider i påskedagene.

Påskevejret i Barcelona

Vejret er som regel mildt i påskeperioden, og der vil normalt være forår i luften i Barcelona der. Falder påsken sent, vil der normalt være rigtig gode chancer for varmt vejr.


Påskeferie med fodbold i Barcelona

Noget der ikke bliver påvirket af påsken, er fodbolden i de bedste spanske fodboldrækker. Både FC Barcelona og Espanyol huserer i den bedste række, og ofte vil du kunne finde en hjemmekamp for et af holdene i og omkring påskeferien. Du kan derfor sagtens overvej en fodboldrejse til Barcelona i påsken.

Overvej også en påskeferie i Rom

Har du lyst til at se de lokale påsketraditioner rundt om i verden, kommer du ikke uden om en tur til Rom. Her fejres påsken med manér, og katolikker fra hele verden valfarter til Rom og Vatikanet. Læs mere om påskeferie i Rom.

Undgå jetlag – gode råd til at minimere jetlag på rejsen

Skal du ud og rejse langt og passere flere tidszoner, risikerer du at få jetlag. Jetlag skyldes din krops påvirkning på ændringen af døgnrytmen, hvorfor jetlag så oftest også vil…

Skal du ud og rejse langt og passere flere tidszoner, risikerer du at få jetlag. Jetlag skyldes din krops påvirkning på ændringen af døgnrytmen, hvorfor jetlag så oftest også vil være værst på lange rejser, hvor der krydses mange tidszoner.

Herunder kan du læse om hvordan jetlag føles, og hvordan du kan forsøge at minimere eller undgå jetlag på rejsen.

Jetlag suger energien ud af dig

De mest normale symptomer på jetlag efter en rejse er træthed og søvnproblemer. Døgnrytmen er ændret, og det kan føre til ekstrem træthed i løbet af dagen. Om natten kan du opleve problemer med at sove, eller opleve st du kun sover i meget kort tid.
Andre symptomer kan være maveproblemer, kvalme eller let svimmelhed. Netdoktor har en uddybende beskrivelse af symptomerne.

Rejser østpå giver mest jetlag

Der vil oftest være størst risiko for at opleve jetlag ved rejser mod øst. Rejser du mod vest, forlænger du døgnet, hvilket kroppen normalt vil have nemmere ved. Det er samme effekt som du får ved at være længe op til en fest.

Rejser mod øst betyder tab af tid, og din sengetid vil typisk komme tidligere, og gøre det svært at falde i søvn.


Forbered din rejse

Inden du skal på flyet skal du sørge for at være udhvilet. Få en god nats søvn inden turen går mod fjerne destinationer. Undgå stress inden turen. Sørg for a have planlagt din rejse, hav papirer, bagage mv. klar i god tid, så du ikke skal stresse rundt kort før afrejse.

Drik godt med væske og undgå alkohol

Et af de vigtigste våben mod jetlag er væske. Du skal sørge for at drikke masser af væske, og undgå at drikke alkohol. Væskebalancen er vigtig for at din krop kan vænne sig til den nye døgnrytme. Alkohol vil nedsætte din krops evne til at tilvænne sig, og vil kunne gøre det svære at komme over jetlag.

Få motion på flyet

Det er hårdt for kroppen at sidde ned i lang tid, og det er vigtigt at du får bevæget dig lidt, mens du flyver. Sørg derfor for at komme op af stolen og gå lidt rundt ind i mellem. Nogen fly har eks. en ribbe hængende, som man kan motionere lidt på.

Undgå lys, når det er sovetid

Når det er sovetid er det vigtigt at undgå lys. Brug derfor en sovebrille, som lukker lyset ude. Det giver mere ro, og gør det nemmere at få slappet af og hvile ud. Medbring også gerne en god pude, så du får nemmere ved at sove.

Undgå sovepiller

Selv om det kan være fristende at tage sovepiller for a kunne sove ordentligt på flyet, bør du lade være med dette. Sovepiller kan få dig i en dybere søvn, men du undgår derved også motion og lys på flyet. Det kan være direkte farligt, da lange perioder i et flysæde, uden bevægelse, øger risiko for blodpropper.


Overhold de lokale tider på rejsedestinationen

Sørg for at overholde de lokale tider når du er ankommet. I kampen mod jet lag er det vigtigt at du hurtigst muligt vænner dig til de lokale forhold. Spis derfor på de tigtige tidspunkter, og sørg for at sove og hville når det er sovetid.

Prøv så vidt muligt at undgå fristelsen for at sove i løbet af dagen. Hold ud til de rigtige sovetider, så bliver det nemmere at undgå jetlaggen.

Jetlag beregner

På British Airways hjemmeside kan du finde en jetlag beregner, som kan hjælpe dig med at udregne de tidspunkter hvor du skal have lys eller mørke. Beregneren er lavet af søvneksperter, og skulle gøre det nemmere at undgå jetlag. Beregn jetlag.

Tag på sen efterårsferie i Las Vegas

Las Vegas er en spændende by der byder på masser af aktiviteter og oplevelser. Placeret midt i ørkenen i Nevada, ligger Las Vegas perfekt i forhold til masser af sol…

Las Vegas er en spændende by der byder på masser af aktiviteter og oplevelser. Placeret midt i ørkenen i Nevada, ligger Las Vegas perfekt i forhold til masser af sol og godt vejr.

Lækkert vejr til en sen efterårsferie

I oktober ligger vejret typisk omkring de 30 grader. Oktober byder traditionelt på masser af sol og varme, og kun sjældent nedbør. I november falder temperaturen en smile, men ligge ofte omkring de 25% i gennemsnit. Perfekt vejr, når man gerne vil slippe lidt væk fra kulden herhjemme.


Las Vegas er casino by nr. 1

Snakker man Las Vegas, kan man ikke undgå at tænke casinoer og store hoteller. Og ja, en tur ned af The Strip gør det da også næsten umuligt at undgå casinoerne. De fylder meget, men er en oplevelse i sig selv.

Enten hvis du er spillelysten, så er der rigeligt at se til, men også hvis du bare er ude på at kigge. Det er et inferno af lys, lyd og alverdens typer mennesker.

De store hoteller er et syn for sig. De imponerende og ekstravagante bygninger viser med al tydelighed, at Las Vegas er et sted hvor der omsættes for mange penge. Der kan nævnes bl.a. Eiffeltårnet ved Hotel Paris, pyramiden og sfinxen ved Luxor, den store borg ved Exscalibur, eller hvad med en miniudgave af Manhatten ved New York New York.

Shows, shows og atter shows

De fleste hoteller, barer og musiksteder byder på forskellige shows hver dag. Shows i forskellig størrelse, kvalitet og prisklasse. Her findes alt indenfor musik, tryllekunstnere, cabarets, comedy og erotik. Der er nogen for enhver smag, og udvalget er imponerende.

Vil I herme billigere ind til et show i Vegas, kan I kigge på et af de mange billetkontorer eller box office. Tag et kig på  Tix4Tonight-kontorer, her finder i sidsteøjebliksbilletter til op mod 50% besparelse. Se mere på http://www.tix4tonight.com/.

Efterårsferie for drengerøve i Las Vegas

Las Vegas er oplagt til en drengerøvsferie. Om dagen kan I tage ud på en shooting range og skyde med pistoler og maskingeværer. Senere kunne den stå på stripklub og en tur i byen. Der sker noget hele aftenen og natten.

Las Vegas er også for pigerne

Byen byder ikke kun for shows for husarerne, og der er et stort udbud af stripshows for kvinder. Chippendales holder til i byen, ligesom et utal af deres konkurrenter.
Dagen kan startes med en tur i nogle af de mange store shopping centre, hvor I finder alt inden for tøj, mode og smykker.


Efterårsferie med små børn i Las Vegas

Det er værd at bide mærke i at amerikanerne går meget op børnepolitik og begrænsninger. Du skal derfor være klar over at det ikke er tilladt at medbringe børnene på casinoerne. Heller ikke selv om I bare går igennem.

Når det er sagt, så er der stadig masser af aktiviteter i Las Vegas, hvor børnene kan være med.

De fleste hoteller har store swimmingpools, hvor ungerne kan lege og svømme, og selv om man ikke kan se casinoerne helt tæt på, kan man sagtens se dem udefra, og besøge hotellernes shoppingcentre. Her sker der masser af ting, og aktiviterne er ofte gratis.

Skulle ungerne gå tør for energi, kan et besøg i den 4 etager store M&M butik nok stille lækkersulten hos de fleste. Her er slt hvad hjertet begærer af M&Ms, merchandise og gratis 3D biograffilm med de kendte figurer.

På en tur ned af The Strip får I også rig lejligjed for at lade ungerne fotografere med mange kendte figurer. Mickey Mouse, Toy Story, Transformers og bare nogle af de karakterer, som folk har klædt sig ud som.

Top 5 gratis shows og attraktioner i Las Vegas

Las Vegas er en by med mange muligheder. Der findes en række spektakulære shows og events rundt omkring, de fleste dog mod betaling. Men der findes en række gratis shows…

Las Vegas er en by med mange muligheder. Der findes en række spektakulære shows og events rundt omkring, de fleste dog mod betaling.

Men der findes en række gratis shows i Las Vegas. Herunder får du 5 af de bedste shows, som du bør se under dit besøg i Las Vegas.

1) The Sirens of Treasure Island

Foran det populære hotel og casino, Treasure Island, finder du et stort bassin med to piratskibe i. Hver aften kan du opleve sirenerne kæmpe mod en flok pirater i Siren’s Cove.
Det gratis Las Vegas show består af sang, dansende piger og flotte effekter.
Showet kører hver aften med halvanden times mellemrum. Showtidspunkterne afhænger af årstiden.
Treasure Islands hjemmeside: www.tivegas.com

2) Bellagio Fountains

Foran Bellagio-hotellet finder du et kæmpestort bassin med vand. Det godt 400 meter lange bassin rummer en af de flottest gratis attraktioner i Las Vegas.
Mange gange dagligt kan du se et flot show med musik, lys og masser af springvand. Showet kører hver halve time fra midt på dagen, og hvert kvarter om aftenen. Så der skulle være rig lejlighed for at se det imponerende show ved Bellagio.
Bellagios hjemmeside: www.bellagio.com


3) Mirage’s vulkaner

Ved det enorme Mirage hotel på the Strip, finder du et af Las Vegas mest imponerende gratis shows. Hver aften vil du hver time kunne opleve det flotte vulkanshow. Showet består af både lys, musik og ikke mindst masser af specialeffekter i form af ild og vand.
Mirage’s hjemmeside: www.mirage.com

4) Atlantis undergang

I The Forum Shops der hører til Ceasars Palace finder du endnu et imponerende gratis show.  Showet handler om Atlantis undergang, og kan ses hver time fra formiddag til sen aften.
I det imponerende show vil du kunne opleve masser af ild. Vand, røg og specialeffekter, når guderne kaster deres vrede over Atlantis. Det mytiske Atlantis opstår og falder foran publikums øjne.
Ceasars Palace’s hjemmeside: www.ceasarspalace.com

5) Fremont Street Experience

I downtown Las Vegas, uden for the Strip, finder du et imponerende gratis show i den historiske gade Fremont Street. Her finder du en af verdens største storskærme, der dækker en stor del af gaden. Hver aften kan du en gang i timen opleve et flot show med masser af lys, video og musik.
Hjemmeside: www.vegasexperience.com 

Type on the field below and hit Enter/Return to search