Påskeferie – planlæg en spændende påskeferie i en storby

Påsken er en populær tid at rejse i, og påskedagene fejres rundt omkring i Europas store byer. Planlæg en spændende og oplevelsesrig påskeferie i en storby. Påsken er ofte en…

Påsken er en populær tid at rejse i, og påskedagene fejres rundt omkring i Europas store byer. Planlæg en spændende og oplevelsesrig påskeferie i en storby.

Påsken er ofte en rigtig god tid at tage på ferie i, og påsken byder ofte på både godt vejr og spændende oplevelser. Endvidere er påsken jo en religiøs højtid, hvilket åbner op for At rejse ud og se hvordan de forskellige folkefærd fejrer påske.

Påskemesse i Rom

Rom er centrum for katolikker, og i hele byen fejres påsken løbende. I Vatikanet afholdes der flere store messer, kulminerede med den store påskemesse ved Peterskirken og Peterspladsen. Messerne og optogene trækker titusindvis af pilgrimme, katolikker og ikke mindst turister til. Men påskemessen er en stor oplevelse. Læs mere om seværdigheder ved påskeferie i Rom.

Påskeferie i Prag

Prag er en af Europas mest besøgte hovedstæder. Prag er en smuk by med masser af skøn arkitektur og historie. Mest berømt er nok den 700 år gamle Karlsbro, der er omgivet af 30 knejsende helgenstatuer. Prag er fyldt med spisesteder, cafeer og barer hvor du kan opleve den lokale madkultur, og få et glas godt tjekkisk øl.

I påsken er Prag pyntet op med blomster, dekorationer og farverige påskeæg. På de store historiske pladser, er der dagligt påskemarked, hvor du kan købe håndmalede påskeæg, pynt, souvenirs og lokale tjekkiske specialiteter.

Overalt i byen afholdes der forskellige arrangementer i påsken, lige fra koncerter til udstillinger. Se flere tips til påskeferie i Prag.

Læs mere på Prags offcielle turisme portal.


Oplev påskemesser på påskeferie i Spanien

Påskeferie i Barcelona

Barcelona er altid en dejlig by at besøge, og påsken er ingen undtagelse. Vejret omkring påskeferien er normalt mildt og med forår i luften.

Påsken, La Semana Santa (den hellige uge), er meget hellig i både Barcelona og resten af Spanien, og påske fejres med manér. Selvom der ligger flere helligdage i påsken, er der stadig masser at give sig til og se på i påskeugen. Rundt omkring i byen vil der være fest, musik, påskeoptog og messer, og det er et yderst seværdigt syn. Barcelona er desuden fyldt med flot arkitektur, attraktioner og gode spisesteder, og der er vil altid være muligheder for hele familien.

For specifikke oplsyninger om aktiviteter i påsken i Barcelona, kan du læse mere på Barcelonas officielle turistguide.

Fodboldrejse Barcelona – Rejs til Spanien og se FC Barcelona spille fodbold på Camp Nou

Oplev fodbold på en af Europas mest berømte hjemmebaner. På Camp Nou har FC Barcelona hjemme, og leverer fodbold i verdensklasse for op mod små 100.000 tilskuere. Tag på fodboldrejse…

Oplev fodbold på en af Europas mest berømte hjemmebaner. På Camp Nou har FC Barcelona hjemme, og leverer fodbold i verdensklasse for op mod små 100.000 tilskuere. Tag på fodboldrejse til Barcelona og få en oplevelse for livet.

FC Barcelona er vel p.t. verdens bedste klubhold i fodbold, og de er en fornøjelse at se spille fodbold på tv. Men er du rigtig fodboldfan, bør du overveje at rejse en tur til Barcelona og se FC Barcelona spille på hjemmebanen Camp Nou.

Fodboldrejse til Barcelona

Overvejer du en fodboldrejse med gutterne, bør I helt klart overveje en tur til Barcelona. Barças hjemmebane er en oplevelse i sig selv. Et kæmpe stadion med plads til mere end 99.000 tilskuere. En katedral om man vil, og Europas største fodboldstadion.

Det er en oplevelse at se en af FC Barcelonas kampe. Fodbold i verdensklasse, og god stemning på lægterne. Tag desuden en tur på FC Barcelonas fodboldmuseum, hvor du kan opleve nogle af klubbens historiske højdepunkter og få en rundtur på stadion. Her kommer man helt op øverst, hvor presseboksene befinder sig, og dybt ned i selve stadion, hvor du bl.a. vil se omklædningsrummene.

Billetter til FC Barcelonas kampe

Du kan købe billetter til Barças kampe på flere måder. Køber du hjemmefra, kan du købe fodboldbilletterne gennem FC Barcelonas hjemmeside (http://www.fcbarcelona.com/). Du kan også købe billetter gennem et rejsebureau eller arrangør, hvor du også kan købe en hel pakke, med flybillet og hotel også.

Befinder du dig i Barcelona, kan du købe billetter ved Camp Nou. Du kan også købe billetterne i kreditkortautomater fra banken La Caixa. Køber du billetterne i Barcelona, vil du kunne spare gebyrer til bureauer, og også selv få bedre overblik over hvilke pladser du kan købe billet til.

Camp Nou kan rumme lige knapt 100.000 tilskuere, og da det kun er til de helt store kampe at der er udsolgt, bør det være muligt at skaffe billetter til de fleste kampe.

FC Barcelonas kampprogram

Du kan finde Barças kampprogram på den officielle hjemmeside eller også på den danske hjemmeside www.fcbarcelona.dk.

Fodboldrejse som pakkerejse

En fin måde at tage på fodboldrejse på er at købe en pakkerejse hjemmefra. Fordelen ved dette er at du får en færdig arrangeret rejse, som indeholder flybilletter til Barcelona, hotel i Barcelona og billet til fodboldkampen på Camp Nou. Dermed slipper du for selv at skulle arrangere det hele, og kan nøjes med at koncentrere dig om at tage i lufthavnen til rette tid.

Den eneste umiddelbare ulempe er at en pakkerejse er dyrere, end hvis du selv arrangerer fodboldrejsen. Rejsebureauerne tager sig selvfølgelig betalt for at arrangere turen.

Her kan du se rejsebureauer som arrangerer fodboldrejser til Barcelona

Flybilletter til Barcelona

Skal du bestille flybilletter til Barcelona, er det nemmeste at gå ind på en af de store portaler og få et overblik over priserne der. Her kan bl.a. flybillet.dk, supersaver.dk og momondo.dk anbefales.

Hotel i Barcelona

Vil du selv finde et hotel i Barcelona, bør du starte på et af de to store hotel-sites, hvor du søge på de fleste hoteller i Barcelona. Du kan desuden se placeringer, søge efter bestemte placeringer i byen, se brugeranmeldelser og meget mere. Det bliver ikke nemmere end det.
hotels.com
booking.com

Tag en storbyferie i Barcelona

Barcelona byder foruden fodbold også på en masse andre ting. Byen er spækket med fantastisk arkitektur og huser flere imponerende bygningsværker. Mest kendt er kirken Sagrada Família, som endnu ikke er færdigbygget. Arkitekten er den afdøde Gaudi, som har stået for en stor del af byens mere særprægede arkitektur.

Barcelona er en international by med masser af mulighed for shopping, både i morderne butikker og små lokale butikker og markeder. Barcelona er et centrum for kultur, og du kan opleve masser af kunst, sport, udstillinger og koncerter.

Flyskræk – sådan kan du få bugt med flyskrækken

Mange mennesker døjer med flyskræk og angst for at flyve. Det kan være en personlig kamp at gå om bord på et fly, og for mange vil flyskrækken få dem…

Mange mennesker døjer med flyskræk og angst for at flyve. Det kan være en personlig kamp at gå om bord på et fly, og for mange vil flyskrækken få dem til at undgå charter-ferier og rejser uden for en vis distance. Herunder kan du finde nogle gode råd til at undgå flyskræk.

Mange mennesker døjer med flyskræk, og vil hellere sætte sig i bilen og køre på ferie, end at tage flyet til rejsedestinationen. Angsten for at flyve kan være svær at få bugt med, men der er flere ting du kan prøve, hvis du vil af med din flyskræk.

Nem og behagelig rejseform

Folk med flyskræk vil ofte finde grunde til ikke at skulle flyve. Men jeg synes det er vigtigt at overveje, at det at kunne flyve, giver masser af muligheder og komfort. For det første er det nemt og behageligt at flyve. Du kan sidde stille og læse, sove, snakke eller hvad du nu har lyst til, og lade piloten om at føre dig frem til destinationen.

Du kommer desuden meget hurtigere frem til rejsedestinationen, og det er ikke dyrt at flyve. Flyrejser åbner desuden op for at du kan nå de fleste destinationer, som kan være svært tilgængelige med biler, toge og skibe. Du åbner op for at kunne tage rundt i hele verden. Nemt, effektivt og sikkert!

Det er sikkert at flyve

Det er en myte at det er farligt at flyve. Rent statistisk er det ca. 25 gange mere sikkert at flyve, end at køre i bil. Der er mange mange tusinde flyture hver eneste dag, hele verden rundt, og alligevel er det kun meget få gange det går galt. Flyvemaskinerne bliver tjekket grundigt både før og efter take-off, og vedligeholdes effektivt.

Angst for at starte med flyet

Risikoen for at noget går galt er størst ved start og landing, og det er da også de to ting som folk med flyskræk er mest bange for. Ved starten kan man rigtigt sidde og tænke over de ting der kan gå galt, og det kan være grænseoverskridende, at der nu ikke er nogen vej tilbage.

Det er derfor vigtigt at bevare roen, tage nogle dybe indåndinger og forsøge at slappe så meget af som muligt. Tyggegummi kan være en god ting, da det både fjerner fokus en smule, samt kan fjerne eventuelle propper i ørerne, når flyet stiger op i luften.

Snak turen igennem med dine medrejsende, og prøv at se det fra den spændende side. Det er imponerende at en så stor maskine kan komme på vingerne, og jeg selv synes at starten er klart det fedeste ved at flyve, da man så virkeligt kan mærke hvor mange kræfter der ligger gemt i en flyvemaskine.

Flyveangst for at lande

Når flyet skal lande igen, kan også for mange være ubehageligt at tænke over. Men piloterne er heldigvis dygtige og veltrænede i disciplinen, og kan lande fly i næsten alle slags vejrforhold. Det være sig kraftig blæst, regn, torden og sne. Jeg har selv prøvet alle 4 dele, og selv om det kan se voldsomt ud, når man kigger ud af vinduerne, får de altid flyet sat pænt ned.

Et godt råd er altid at have piloternes træning i baghovedet. De er om nogen eksperterne på området, og de mange træningstimer, bør kunne give ro i sjælen.

Skulle flyet bumpe lidt når hjulene sættes på jorden, så frygt ikke. Det er helt normalt. Langt de fleste gange mærker man næsten ikke touch down, men det kan sket at landingen bliver lidt hårdere pga. vejrforholdene. Når flyet er nede kommer selve opbremsningen, som kan føles voldsom. Igen er det ikke noget at blive oprørt over. Det er normalt når et tonstung fly skal bremse helt op, på kort afstand.

10 gode råd til at bekæmpe din flyskræk

  1. Forbered dig hjemmefra. Tænk turen igennem og snak om rejsen med familien.
  2. Tag i lufthavnen i god tid, så du undgår stress. Stress er angstfremkaldende og kan gøre at du mister kontrollen og overblikket over situationen.
  3. Undgå alkohol. Selvom alkohol kan føles afslappende, kan det også dehydrere og dermed fremme angsten.
  4. Snak med personalet i flyet. Du er ikke den første med flyskræk, og stewardesserne er trænede til at hjælpe og støtte passagerer der er nervøse for at flyve.
  5. Ukendte lyde er en naturlig del af en flyvetur. Motorer, flaps, landingshjul mv. vil altid give nogle lyde fra sig. De skal være der, og er helt normalt.
  6. Træk vejret dybt og være så afslappet som muligt. Lyt evt. til noget godt musik eller læs en god bog, da det kan være afslappende.
  7. Tag en teknisk indgangsvinkel på flyveturen. Det er fascinerende at følge hele processen. Hvordan motorerne lyder, hvordan vingernes flaps åbner og lukker sig, når flyet skal eks. lande.
  8. Tag noget bekvemt tøj på, så du har det behageligt på turen.
  9. Medbring en flaske vand fra lufthavnen. Det kan være beroligende, hvis du bliver tør i munden, eller får det varmt af hele situationen.
  10. Tænk over at personalet og piloterne er ekstremt dygtige. De har prøvet det mange gange før, og er i stand til at håndtere alle situationer. Tænk over at det er helt rutine for piloterne. Det er ikke anderledes for dem at skulle flyve, end en taxachauffør der skal ud og køre.


Flyskræk behandling

Er din flyskræk rigtigt slem, kan det være at du skal overveje professionel flyskræk behandling. Der findes flere måder at behandle din angst for at flyve, og de kan være effektive.

Flyskræk kursus

Der udbydes kurser specielt beregnet til folk der er bange for at flyve. Her vil du få nogle enkle og effektive redskaber, der kan hjælpe dig med at overvinde flyskrækken, så det er dig, der styrer din flyskræk og ikke omvendt. Se eks. flytryg.dk som udbyder kurser for folk med flyskræk.

Hypnose mod flyskræk

Rundt om i landet finder du også hypnotisører og terapeuter som tilbyder hypnose som hjælp mod flyskræk. Under hypnosen arbejdes der med underbevidstheden, så du bliver mere tryg ved at skulle flyve. Se eks. hypnotia.dk.

Rejs til USA og se Thanksgiving football live

Thanksgiving Day football er et af de helt store tilløbsstykker i USA. Det er meget traditionsrigt, og Amerikansk football er en vigtig ingrediens. Ser du på sæsonen i NFL er…

Thanksgiving Day football er et af de helt store tilløbsstykker i USA. Det er meget traditionsrigt, og Amerikansk football er en vigtig ingrediens.

Ser du på sæsonen i NFL er der en række store begivenheder, inden vi når til Play off. Et af de helt store højdepunkter i American Football, er når der skal fejres Thanksgiving. Thanksgiving er en helligdag som i USA fejres den fjerde torsdag i november.

Familien samles om nogle festlige dage med masser af mad. Kalkun, diverse kartofler, pies og hvad der ellers hører sig til. Her i blandt: American Football.

Thanksgiving Day Football

Thanksgiving Day er en af de helt store dage i american football. Der spilles 3 kampe på Thanksgiving Day, som traditionelt trækker store dele af USA ind foran fjernsynet.

Folk fester og der er god stemning, når amerikanerne fejrer deres holiday celebrations.

En oplevelse at se en NFL-kamp

Før, under og efter kampene i NFL på Thanksgiving, er der høj stemning ude foran stadion. De udklædte og feststemte fans, sætter deres store præg på begivenheden, og det er en oplevelse i sig selv at opleve. Festen fortsætter under og efter kampen.

Billetter til kampene

Billetterne til kampene på Thanksgiving Day kan godt ligge højere end normalt, da det som nævnt er meget traditionsrige kampe. Vil du gerne ind til en af disse, skal du derfor gøre dig det klart, at det vil koste lidt. Endvidere bør du være ude i god tid, hvis du ønsker billet til kampen.

Køb af billetter ude foran stadion kan godt være muligt, men vil typisk være en bekostelig affære.
Tag derfor det sikre, og skaf billeterne i forvejen.

Køb en NFL-pakke

Når du vil tage til staterne for at se en NFL-kamp, kan du selv arrangere turen, eller lade andre gøre det for dig. Det nemmeste er selvfølgelig at købe en NFL-pakke, med rejse, ophold og billet i en rejsepakke. Vil du arrangere NFL-turen på egen hånd, ligger der selvfølgelig lidt mere arbejde i det, men du kan dog normalt spare lidt penge på denne måde.

Læs mere om køb af NFL-rejser og billetter her.

Juleshopping i London – julestemning på forlænget weekend i London

I juletiden emmer London af julestemning, når der pyntes op i butikker og gader. Tag på juleshopping i London på en forlænget weekend. Efterhånden som julen nærmer sig mere og…

I juletiden emmer London af julestemning, når der pyntes op i butikker og gader. Tag på juleshopping i London på en forlænget weekend.

Efterhånden som julen nærmer sig mere og mere, er det være at overveje at tage et smut til London for at shoppe. Juleshopping i London er en oplevelse. Byen bliver pyntet op og emmer af julestemning, og de store butikker og stormagasiner er ingen undtagelse. Herunder kan du finde nogle fif til en god forlænget weekend med shopping i London.

Julen begynder allerede i november

Julepynten og julelysene kommer op i løbet af november, og du kan derfor sagtens tage af sted sidst i november. Har du derfor planer om at shoppe i julen i London, kan du overveje en forlænget weekend her eller i starten af december. Jo tættere vi kommer på jul, jo flere folk vil der dog være i gaderne.

Juleshopping i West End

Juleshopping i London på forlænget weekendDe dyre og prominente shoppingkvarterer pyntes op med flotte juledekorationer og alskens udsmykning og lys. De populære shoppinggader Oxford Street, Bond Street og Regent Street er et glimrende sted at starte shoppingturen. Alle de store butikker ligger her, og du finder alt inden for tøj og livsstil.

Skal du købe julegaver til børnene, er det oplagt at juleshoppe i Hamleys, som er en kæmpe legetøjsbutik i fem etager. Her finder du alt hvad ungerne skulle kunne finde på at ønske sig. Hamleys ligger på Regent Street.

Londons stormagasiner er det perfekte sted at juleshoppe

I de store kendte og dyre stormagasiner bliver der for alvor julepyntet. Det er eksklusivt og ekstravagant og det er en oplevelse at se på. Selvom stormagasinerne ofte ligger i den dyre ende, så tag en tur forbi alligevel. Bare for at opleve pynten og stemningen.

Overvejer du at juleshoppe skal du forbi Harrods, som byder på et kæmpe udvalg af alt hvad der hører julen til. Her er der rig mulighed for at købe både traditionelt og moderne julepynt. Der skulle også være en chance for at finde nogle julegaver blandt de mange eksklusive mærker der føres i Harrods. Andre stormagasiner der er værd at besøge er Selffridges eller Marks & Spencer, som nok er det mest populære stormagasin i London.

Julemarkeder i London

London er også velkendt for sine mange markeder, og i julen er det selvfølgelig julemarkeder. Tag en tur i Covent Garden og oplev den helt unikke julestemning, der findes her. Her kan du shoppe alt i julegaver og julepynt, i de mange små hyggelige butikker og boder. Covent Garden er også et kendt sted for amatørmusikere og gøjlere, som opfører små shows og bidrager til stemningen på stedet.

På Portobello Road i Notting Hill er der hver lørdag marked, og julemarkedet er en god mulighed for at gøre et godt kup, genbrugskøb eller både antik og moderne julepynt. Julemarkedet på Portobello Road er meget engelsk og meget hyggeligt.

Tag også et smut på Greenwich Christmas Market, som byder på alt indenfor kunsthåndværk, antikviteter og fødevarer. Her er rigtig god mulighed for at gøre et godt julekøb og handle julegaverne til familien.

Julemusical i London

Er du på forlænget weekend i London, bør du overveje at tage ind og se en musical. Du finder alle de store musicals i London, og i julesæsonen er der ofte specielle juleshows, teaterforestillinger og musicals med jul som tema. Har du børnene med i London, finder du masser af juleshows til børn.

De mange kirker og katedraler byder i julemåneden også på mange klassiske koncerter og julegudstjenester. Så er du til den slags kan du overveje et besøg i fx St. Martin in the Fields.

Stå på skøjter midt i London

I julemåneden dukker der flere skøjtebaner op rundt om i London. Skøjtebanerne emmer af julestemning, med den hyggelige og smukke julepynt og julebelysning. Af de større og mere kendte skøjtebaner kan nævnes Natural History Museum Ice Rink og Hyde Park Winter Wonderland. Så har du tid mellem din juleshopping, så overvej at leje et par skøjter og tag en tur på isen midt i London centrum.

Forlænget weekend i London

London er let tilgængelig fra de danske lufthavne, og er et oplagt sted til en storbyferie eller en forlænget weekend. Selvom London ikke er det billigste sted i verden, er det ikke dyrt at flyve derover. På en forlænget weekend i London kan du sagtens nå at opleve en masse i juleperioden.

Læg eventuelt en plan hjemmefra over de ting du vil nå at se i London, og lad så ellers julestemningen føre dig resten af vejen.

Type on the field below and hit Enter/Return to search