Oplev fodbold på en af Europas mest berømte hjemmebaner. På Camp Nou har FC Barcelona hjemme, og leverer fodbold i verdensklasse for op mod små 100.000 tilskuere. Tag på fodboldrejse til Barcelona og få en oplevelse for livet.

FC Barcelona er vel p.t. verdens bedste klubhold i fodbold, og de er en fornøjelse at se spille fodbold på tv. Men er du rigtig fodboldfan, bør du overveje at rejse en tur til Barcelona og se FC Barcelona spille på hjemmebanen Camp Nou.

Fodboldrejse til Barcelona

Overvejer du en fodboldrejse med gutterne, bør I helt klart overveje en tur til Barcelona. Barças hjemmebane er en oplevelse i sig selv. Et kæmpe stadion med plads til mere end 99.000 tilskuere. En katedral om man vil, og Europas største fodboldstadion.

Det er en oplevelse at se en af FC Barcelonas kampe. Fodbold i verdensklasse, og god stemning på lægterne. Tag desuden en tur på FC Barcelonas fodboldmuseum, hvor du kan opleve nogle af klubbens historiske højdepunkter og få en rundtur på stadion. Her kommer man helt op øverst, hvor presseboksene befinder sig, og dybt ned i selve stadion, hvor du bl.a. vil se omklædningsrummene.

Billetter til FC Barcelonas kampe

Du kan købe billetter til Barças kampe på flere måder. Køber du hjemmefra, kan du købe fodboldbilletterne gennem FC Barcelonas hjemmeside (http://www.fcbarcelona.com/). Du kan også købe billetter gennem et rejsebureau eller arrangør, hvor du også kan købe en hel pakke, med flybillet og hotel også.

Befinder du dig i Barcelona, kan du købe billetter ved Camp Nou. Du kan også købe billetterne i kreditkortautomater fra banken La Caixa. Køber du billetterne i Barcelona, vil du kunne spare gebyrer til bureauer, og også selv få bedre overblik over hvilke pladser du kan købe billet til.

Camp Nou kan rumme lige knapt 100.000 tilskuere, og da det kun er til de helt store kampe at der er udsolgt, bør det være muligt at skaffe billetter til de fleste kampe.

FC Barcelonas kampprogram

Du kan finde Barças kampprogram på den officielle hjemmeside eller også på den danske hjemmeside www.fcbarcelona.dk.

Fodboldrejse som pakkerejse

En fin måde at tage på fodboldrejse på er at købe en pakkerejse hjemmefra. Fordelen ved dette er at du får en færdig arrangeret rejse, som indeholder flybilletter til Barcelona, hotel i Barcelona og billet til fodboldkampen på Camp Nou. Dermed slipper du for selv at skulle arrangere det hele, og kan nøjes med at koncentrere dig om at tage i lufthavnen til rette tid.

Den eneste umiddelbare ulempe er at en pakkerejse er dyrere, end hvis du selv arrangerer fodboldrejsen. Rejsebureauerne tager sig selvfølgelig betalt for at arrangere turen.

Her kan du se rejsebureauer som arrangerer fodboldrejser til Barcelona

Flybilletter til Barcelona

Skal du bestille flybilletter til Barcelona, er det nemmeste at gå ind på en af de store portaler og få et overblik over priserne der. Her kan bl.a. flybillet.dk, supersaver.dk og momondo.dk anbefales.

Hotel i Barcelona

Vil du selv finde et hotel i Barcelona, bør du starte på et af de to store hotel-sites, hvor du søge på de fleste hoteller i Barcelona. Du kan desuden se placeringer, søge efter bestemte placeringer i byen, se brugeranmeldelser og meget mere. Det bliver ikke nemmere end det.
hotels.com
booking.com

Tag en storbyferie i Barcelona

Barcelona byder foruden fodbold også på en masse andre ting. Byen er spækket med fantastisk arkitektur og huser flere imponerende bygningsværker. Mest kendt er kirken Sagrada Família, som endnu ikke er færdigbygget. Arkitekten er den afdøde Gaudi, som har stået for en stor del af byens mere særprægede arkitektur.

Barcelona er en international by med masser af mulighed for shopping, både i morderne butikker og små lokale butikker og markeder. Barcelona er et centrum for kultur, og du kan opleve masser af kunst, sport, udstillinger og koncerter.