Kategori: Billige charterferier

Rejs på charterferie inden skoleferien starter og få billigere ferie

Lige nu er der gode penge at spare på charterferier. Det tegner til en varm dansk sommer, så rejsebureauerne har mange ledige pladser. Kan du rejse inden skoleferien, er der…

Lige nu er der gode penge at spare på charterferier. Det tegner til en varm dansk sommer, så rejsebureauerne har mange ledige pladser. Kan du rejse inden skoleferien, er der også gode penge at spare.

12/6-2011

Vi har indtil videre været godt begunstiget med vejret i Danmark i år, og det tegner da også til endnu en varm sommer herhjemme. Det betyder at de danske rejsebureauer har mange rejser og charterferier til overs. Så det er nu du skal slå til hvis du vil have en billige charterferie.

Der er på det nærmeste udsalg i rejsebranchen i øjeblikket, og hos Star Tour anslår man at der lige nu er 12-14.000 billigere charterferier og tilbudsrejser i den danske rejsebranche.

Skynd dig derfor at se hvad de enkelte rejsebureauer tilbyder i øjeblikket, og opnå en billige charterferie. Priseksempler set de seneste dage, er eksempelvis en uge på på Kreta eller Mallorca, for under tusinde kroner.

Tag på charterferie inden skoleferien starter

Har du mulighed for at tage af sted inden skoleferien starter, er der endnu flere penge at spare på din charterferie. En besparelse på 50-60% er ikke usædvanligt, så hvis du kan få fri, så overvej klart at tage på charter-ferie en de kommende uger.


Afbudsrejser – den sikre vej til en billig charterferie

En af de stensikre måder at få en billig charterferie på, er som altid at overveje en afbudsrejse. Du kan måske ikke være garanteret dit ønske-rejsemål, men i øjeblikket er det simpelthen uhyggeligt billigt med en afbuds-charterferie.

Priseksempler taget dags dato på Star Tours hjemmeside:
Rejser til Kreta – 2 uger på navngivet hotel – starter fra 2.100,-

Se flere afbudsrejser på Star Tours hjemmeside.

Frigiliana – solferie i det smukke Andalusien

Frigiliana er en af de smukkeste byer i Andalusien. Placeret i bjergene omkring Sierra Tejeda i Sydspanien, er byen et smukt skue og et hyggeligt sted at afholde ferien. Den…

Frigiliana er en af de smukkeste byer i Andalusien. Placeret i bjergene omkring Sierra Tejeda i Sydspanien, er byen et smukt skue og et hyggeligt sted at afholde ferien.

Den spanske solkyst er indbegrebet af charterferie, sol, sommer, lækre strande og cervezas i massevis. Nordeuropæere valfarter da også til den spanske solkyst i jagten på en god sommerferie.

Er man en tur på solkysten er man da heller i tvivl om at turisme er levevejen for de fleste, og engelsk, tysk, svensk og dansk høres overalt. Solkysten for mig, var også tidligere bare en masse betonkasser af hoteller, og en vrimlen af turister.

Men hvis du vælger at slå dig ned få kilometer længere ind i Spanien, så er der faktisk masser af muligheder for en dejlig afslappende charterferie eller ferie.
Der ligger nemlig masser af små hyggelige bjergbyer og feriesteder, hvor rejsen kan henlægges til.

Idylliske Frigiliana

Frigiliana er lige netop sådan et sted. Beliggende på bjergskråningerne af Sierra Tejeda finder man næppe mere idylliske landsbyer nogen steder. Frigiliana er et smukt skue og kendetegnes ved de karakteristiske hvidkalkede huse, og de smalle og snoede gader.

Frigiliana ligger under 10 minutters kørsel fra Middelhavet, og den nærmeste større by er Nerja, som ligger helt ud til havet. Malaga ligger godt en times kørsel mod vest, hvor det vil være oplagt at flyve til, da både Billund og Kastrup lufthavn sender charterfly og rutefly til Malaga.

Frigiliana har godt 2500 fastboende indbyggere og er en hyggelig lille bjergby. Udover de indbydende temparaturmæssige fordele – Frigiliana har en årlig gennemsnitstemperatur på over 18 grader, og mere end 300 solskinsdage om året – emmer byen af afslappende atmosfære. Små hyggelige butikker der sælger alverdens ting, hyggelige smalle gader, restauranter og barer.
For selvom Frigiliana er en bjerglandsby, så lever de stadig meget af turisme.


Frigiliana er Spaniens bedst bevarede mauriske landsby

Frigiliana er bygget med maurisk arkitektur, og er grundlagt omkring den arabiske fæstning Lizar. Resterne af fæstningen kan stadig ses hvis man går en tur op på ”toppen” af Frigiliana by. Frigiliana har fået flere præmier og udmærkelser for at være den bedst bevarede mauriske landsby i Spanien.

Lej et feriehus til rejsen til Frigiliana

En af grundene til at Frigiliana kan holde sig så idyllisk, er at den ikke er blevet overfyldt med turisthoteller. Ønsker du at holde ferie i Frigiliana, kan du derimod leje et feriehus på de omkringliggende skråninger. Et feriehus i Frigiliana kan typisk have 4-6 personer, og ligger normalt privat, med et stykke til nærmeste nabo. Feriehusene er normalt udstyret med swimmingpool, så det er til at holde varmen ud, når solen står højest på himlen.

Tag evt. et kig på Casa Frigiliana, som tilbyder både byhuse og landhuse i og omkring Frigiliana. Vi har selv brugt dem i årevis, og er endnu ikke blevet skuffet.


Seværdigheder nær Frigiliana

Landskabet i Andalusien og omkring Frigiliana er i sig selv en seværdighed. I det fjerne kan Middelhavet ses, og du er omgivet af bjergskråninger, mandel- og advocadoplantager, vinstokke og olivenlunde. Det indbyder til gode gåture i naturen.

I den nærliggende by Nerja, er der mulighed for at handle, men også for at se en af de flotteste drypstenshuler i verden – Cueva de Nerja. Drypstenshulerne i Nerja er opdelt i fire flotte og meget forskellige sale, hvor specielt den mere end 70 meter lange stalakit i Sala del Cataclismo er imponerende. I hulerne afholdes der også ind i mellem koncerter.
www.cuevadenerja.es

Nerja byder desuden på et af Europas sydligste udkikspunkter – Balcon de Europa – Europas balkon, hvor man kan se ned og udover det skønne Middelhav.

Trods de meget varme temperaturer i området, er du i Frigiliana kun små 2 timer fra at kunne stå på ski. Sierra Nevada byder på masser af skiløjper for dem, der trænger til lidt afveksling fra varmen på solkysten.

Alhambra-paladset i Granada skal ses, hvis du er i Frigiliana. Lej en bil og kør de godt 1½ time til Granada. Alhambra kaldes (med rette) for verdens 8. vidunder og står på UNESCOs verdensarvsliste.

Alhmabra er et unik palads, og står som et majestætisk symbol på den mauriske periode i Spanien. Alhambra byder på flot arabisk arkitektur, smukke haver, tårne og smukt dekorerede bygninger og palæer.

Alhambra er et populært turistmål, og man bør derfor bestille billet på forhånd, for at undgå de ofte meget lange køer. www.alhambra.org

Malaga indbyder også til et besøg, og ligger kun en lille times kørsel fra Frigiliana. Malaga er en hyggelig by med masser af liv og atmosfære. Her findes desuden flere mauriske fæstningsanlæg, og byens centrum byder på masser af historie. I Malaga ligger der også et picassomuseum.

Gibraltar ligger lidt længere væk, men er et fint sted til en heldagstur. Gibraltar byder på vildtlevende berberaber, og kan ses ved at tage en tur op på Gibraltar-klippen. Gibraltar er et af Europas sydligste punkter, og ligger tæt på Afrika. Gibraltar har med den placering ved indsejlingen til Middelhavet altid været eftertragtet, og er i dag Engelsk land.

Kort over Frigiliana


Vis stort kort

Can Pastilla og Playa de Palma, Mallorca

Can Pastilla er et lækkert område øst for Palma by. Can Pastilla ligger godt 10 km fra Palma by, og ligger lige op af en af Mallorcas lækreste strande –…

Can Pastilla er et lækkert område øst for Palma by. Can Pastilla ligger godt 10 km fra Palma by, og ligger lige op af en af Mallorcas lækreste strande – Playa de Palma (Platja de Palma).

Området er attraktivt for turister, og har det hele tæt på. Masser af gode restauranter, et godt natteliv, en lækker strand og masser af aktiviteter. Can Pastilla ligger desuden kun 5 minutters kørsel fra lufthavnen, så man er hurtigt på stranden, efter at have sat fødderne på mallorcinsk jord.

Området omkring Can Pastilla og Playa de Palma, kan være meget turistet i højsæsonen, så er du til lidt mere plads og knap så mange mennesker, kan det anbefales at tage til Can Pastilla først eller sidst på sæsonen.

Børnevenlig strand på Mallorca

Playa de palma, MallorcaStranden Playa de Palma ligger mellem områderne Can Pastilla og s’Arenal, og strækker sig over flere kilometer. Stranden er yderst børnevenlig, med lyst fintkornet sand og lav vanddybde langt ud. På hele stranden kan der lejes både parasoller og solsenge, hvis der skulle være behov for skygge i den mallorcinske sol.

Langs Playa de Palma snor sig en flot bred strandpromenade, hvor der findes et utal af barer, restauranter og souvenir-butikker.


På cykel eller fods til Palma

Palma de MallorcaHele vejen fra s’Arenal og ind til Palma by, er der lavet en flot fliselagt cykel og gang sti. Turen kan anbefales til en god gåtur, og turen til Palma by tager godt 2 timer. Langs ruten vil man opleve de mange forskellige typer strande på Mallorca, som byder på alt lige fra fint fint strandsand, til rå ufremkommelig klippe. Og Palma by og specielt Almudaina paladset og Catedral de Palma de Mallorca, er et flot syn efterhånden som man nærmer sig byen.

Er man ikke til den lange gåtur, kan der lejes cykler overalt, så turen til Palma kan gøres noget hurtigere. Ruten er yderst populær for både lokale og turister, og man vil hurtigt opleve at der er plads til alle lige fra pensionisten til motionsløberen. Ruten er oplagt til en cykelferie på Mallorca.

Aktiviteter nær Can Pastilla

Der er masser af aktiviteter i området. Playa de Palma indbyder selvfølgelig til flere vandsportsaktiviteter som eks. windsurfing, parasailing, vandski, jetski og bananbåd. For golf-entusiasterne findes der desuden en god 18-hullers golfbane i nærheden.

Palma de Mallorca

La Seu, MallorcaPalma er ”hovedstaden” på Mallorca er en hyggelig gammel by med masser af liv. Palma tilbyder et godt mix af både nyt og gammelt. Den gamle charmerende del af byen og det gotiske mesterværk La Seu (Catedral de Palma de Mallorca) er klart et besøg værd og flot uden lige.
Det moderne Palma tilbyder alt indenfor shopping, cafeer, restauranter og clubbing om aftenen.

Det er en fin gåtur fra den centrale tog- og busstation på Plaza de España og ned til kysten, hvor man kan skue ud over middelhavet.


Fodbold på Mallorca

En anden god grund til at besøge Can Pastilla og Mallorca, er at der i øjeblikket er dansk træner på det lokale fodboldhold – RCD Mallorca – som huserer i den bedste spanske fodboldrække Primera Division. Michael Laudrup styrer tropperne, hvilket gør det interessant med en fodboldrejse til Mallorca.
Real Club Deportivo Mallorca spiller deres kampe på Iberostar stadion (tidl. Son Moix / Ono Estadi), som ligger et lille stykke uden for Palma centrum. Fra Plaza de España er der vel godt 1,5 km til stadion, så turen kan sagtens tages til fods. Ellers går der busser lige til stadion.

Billige charterferier

Herunder kan du se gode råd og tips til at finde en billig charterferie. Køb charterferien på internettet Der er flere fordele ved at købe charterferien på internettet. Priserne er…

Herunder kan du se gode råd og tips til at finde en billig charterferie.

Køb charterferien på internettet

Der er flere fordele ved at købe charterferien på internettet. Priserne er som regelt billigere, udvalget af rejser er nemmere at overskue, og så kan du handle din rejse over hele verden.

Køb en afbudsrejse og få en billig charterferie

De fleste rejsebureauer tilbyder afbudsrejser, som er rejser som enten er i overskud eller hvor folk har meldt afbud. Afbudsrejser bliver typisk udbudt noget billigere end den oprindelige pris, og du kan derfor få en billig charterferie på denne måde. På rejsebureauerne hjemmesider er der normalt et menupunkt, hvor du kan finde en liste over afbudsrejser.


Et minus ved en afbudsrejse er dog ar du ikke kan være sikker på hvor charterferien går hen. Er du rejselysten og frisk på en oplevelse, er det dog en fin måde at vælge rejse på.

Køb charterferien på en svensk hjemmeside

Et smart trick du kan overveje for at finde en billig charterferie, er at tjekke om du kan finde danske rejsebureauer med en svensk hjemmeside. Her kan man nogengange finde charterferier næsten magen til den danske rejse, dog med besparelser på op mod 20-30%.

Køb billig charterferie hos svenske rejsebureauer

Når vi nu er ved det svenske, så overvej også at kigge hos svenske rejsebureauer, for at finde en billigere charterferie. Den svenske krone er normalt mindre værd end den danske. Der kan derfor være penge at spare ved at købe din charterferie hos et svensk rejsebureau.


Køb rejsen hos et tysk rejsebureau og flyv fra Hamburg

Et alternativ til en afrejse fra Danmark, kan være at bruge Tyskland som afsæt for charterferien. De tyske rejsebureauer tilbyder som regelt de samme rejsemål og charterrejser, som danske rejsebureauer, dog til priser der ligger noget under de danske priser. Overvej derfor at flyve fra Hamburg eller Lübeck, som begge er lufthavne tæt på Danmark.

Jeg har set flere eksempler på charterferier til ex. Mallorca, hvor en familie med to voksne og to børn kan spare op mod 50%. Overvej derfor om et tysk rejsebureau ikke vil være et godt valg for dig og familien.

Tjek valutakurserne og få en billigere charterferie

Mens den økonomiske kriser hærger, er der flere valutaer som har været pressede, og stadig er det. Den svenske krone har været rekordlav, men også både dollaren i USA eller de britiske pund i Storbritannien er nede at vende. Kig derfor på valutakurserne og udnyt det til at få et billigere ophold på ferien, og dermed en billigere charterferie.

En lav dollar åbner op for en ferie med shopping i New York eller hvad med en tur rundt i London til billige penge.

Type on the field below and hit Enter/Return to search