Efterårsferien nærmer sig med hastige skidt, og traditionelt set er uge 42 et yndet tidspunkt at tage på ferie, og rejse ned til varmere himmelstrøg. Se gode råd til en billig rejse i uge 42.

Efterårsferien i Danmark, der normalt falder i uge 42, er et populært tidspunkt at tage på charterferie sydpå. Man kan lige nå at komme af sted, og lade ens batterier op med lidt sol, inden den danske vinter for alvor melder sin ankomst.

Bestil efterårsferien i god tid

Vil du gerne rejse sydpå i uge 42, skal du helst være ude i rimelig god tid. Rejserne er populære, så hvis du venter risikerer du at der ikke er flere ledige rejser hos rejsebureauerne. Du kan derfor med fordel sondere terrænet i god tid, så du er sikker på at kunne finde pladser.

Kig ind på de forskellige rejsebureauers hjemmesider, for at finde se de ledige pladser i uge 42. Rejsebureauerne er også klar over at det er en populær uge at holde ferie i, og har derfor typisk en sektion på hjemmesiden, hvor du kan se de specifikke efterårstilbud.


Billigere efterårsferie på mindre populære rejsemål

Der findes rigtigt mange gode rejsemål med sol i uge 42. Hvis du vil opnå en billigere efterårsferie, kan du dog med fordel prøve at vælge nogle af de mindre populære turistmål. Kreta, Rhodos og lignende vil normalt trække masser af besøgende, og dermed være dyrere. Her kan du overveje nogle af de mindre græske øer, bare for at tage et eksempel.

Det kunne også være at der var muligheder i de øvrige områder i middelhavsområdet. Det kunne være Cypern, Malta og det sydlige Tyrkiet.

Billig rejse i uge 42 med en afbudsrejse

Som altid vil der kunne spares mange penge på ferien, hvis du vælger at benytte dig af en afbudsrejse i uge 42.

Afbudsrejser er dog altid forbundet med en vis usikkerhed. Du kan ikke selv vælge og vrage mellem alle rejsemål, men må tage hvad der lige byder sig til. Du kan desuden heller ikke være sikker på at kunne finde en ferie, så du skal gøre dig dette klart inden du vælger denne form for ferie.

Men kan du leve med denne usikkerhed, er der altid gode penge at spare, og du kan opnå en billig ferie i uge 42.

Se afbudsrejser og sidste-øjebliks-rejser på rejsebureauernes hjemmesider.


Hold ikke ferie i uge 42!

En anden måde at opnå en billigere efterårsferie, er ved ikke at holde ferie i uge 42. Har du mulighed for at skubbe ferien frem eller tilbage, kan du spare lidt penge i forhold til uge 42, som normalt er den dyreste uge at holde ferie i, i løbet af efteråret.

Det er specielt velegnet til familier med mindre børn, der endnu ikke har nået skolealderen, eller par der ikke har børn.