Kategori: Billige charterferier

Billige rejser uge 42 til Kreta – rejs billigt i efterårsferien

Efterårsferien nærmer sig, og det er tid til at drømme sig hen til sydlige himmelstrøg, inden vinteren er over os. Kreta er et yndet rejsemål i efteråret, og byder på…

Efterårsferien nærmer sig, og det er tid til at drømme sig hen til sydlige himmelstrøg, inden vinteren er over os. Kreta er et yndet rejsemål i efteråret, og byder på lækkert vejr og lunt badevand. Se gode råd til en billig rejse i uge 42 til Kreta.

I uge 42 står den på efterårsferie i Danmark, og det er et populært tidspunkt til en ferie sydpå til den skønne græske ø Kreta. Det er den sidste rigtige ferie, inden den danske vinter truer, og Kreta kan lige give jer det sidste løft inden de mørkere dage.

Bestil efterårsferien til Kreta i god tid

Vil du gerne rejse til Kreta i uge 42, kan det være en fordel at bestille charterrejsen i god tid. Kreta-rejser er populære, og du risikerer at der bliver udsolgt, hvis du er sent ude. Sørg derfor for at overveje rejseplanerne og rejselysten i god tid, hvis du vil være sikker på at der er plads.

Tag et kig på rejsebureauernes hjemmesider, for at se hvad de har af ledige pladser til Kreta i uge 42. De er godt klar over at Grækenland, og i sær Kreta, er yderst populære i efterårsferien, og vil derfor typisk have en rækker rejser og efterårstilbud klar.


Kreta byder på lækkert efterårsvejr

Selvom vi skriver oktober måned, når efterårsferien skal holdes, så byder Kreta stadig på lunt og lækkert vejr. Temperaturen ligger gerne på den rigtigt gode side af 20 grader, og det samme med badevandet. Der er lidt færre solskinstimer end om sommeren, men kendetegnedene ved de sydeuropæiske øer, så er der meget få dage med nedbør, trods den fremskredne årstid.

Billig rejse i uge 42 med en afbudsrejse til Kreta

Vil du gerne finde en billig rejse til Kreta, kan du vælge at prøve at benytte dig af en afbudsrejse i uge 42.

En afbudsrejse er dog forbundet med visse risici, da du ikke selv har fuld valgfrihed over rejsemål, hoteller osv. Det vil altid være en chance at tage, da du kan risikere at du ikke kan finde en ledig ferie til Kreta hos rejsebureauerne.

Ofte vil der dog dukke afbudsrejser op, og har du is i maven, er der gode penge at spare på efterårscharterferien, og du kan opnå en billig ferie i uge 42.

Du kan altid se rejsebureauernes aktuelle afbudsrejser og last minute rejser på deres hjemmesider, eller ved at melde dig til deres nyhedsbreve.


Hold ikke ferie på Kreta i uge 42!

De lyder måske lidt pudsigt. Men har du mulighed for at holde din efterårsferie før eller efter uge 42, er der gode penge at spare. Uge 42 er typisk noget dyrere end de omkringliggende uger.

Det kan måske være svært for børnefamilier med skolebørn, men har du børn uden for skolealderen, er det oplagt at planlægge en efterårsferie til Kreta uden for hovedferien.

Forlystelsesparker i Nordtyskland – underholdning for hele familien

Leder du efter underholdning for hele familien, bør du overveje en tur til en af forlystelsesparkerne i Nordtyskland. Her finder du en guide til de bedste forlystelsesparker i det nordlige…

Leder du efter underholdning for hele familien, bør du overveje en tur til en af forlystelsesparkerne i Nordtyskland. Her finder du en guide til de bedste forlystelsesparker i det nordlige Tyskland.

Det nordlige Tyskland byder på en række gode forlystelsesparker og aktiviteter for børnefamilier. Fælles for dem er at de ligger inden for en overskuelig afstand fra Danmark, og er derfor oplagts som feriemål for danske børnefamilier.

Ferie med børn i Nordtyskland

De færreste børn elsker at køre langt i bil, og derfor kan Nordtyskland være et glimrende alternativ til at køre til det sydeuropæiske i sommerferien. Nordtyskland byder på mange aktiviteter for børn, og er derfor et oplagt mål for en ferie med børn.

Indenfor få timers kørsel fra den danske grænse, finder du flere af de store forlystelsesparker, som vil være et sikkert hit for ungerne. Overvej derfor en miniferie eller en forlænget weekend i Tyskland, hvor hele familien får en på opleveren, og masser af sjov og spas, som I kan huske på i årevis.

Overnatning i Nordtyskland

Planlægger du en ferie eller miniferie i Tyskland, finder du et væld af overnatningsmuligheder i det nordtyske. Der findes en række gode campingpladser, mange som befinder sig i nærheden af de store forlystelsesparker. Her kan man bo til fornuftige penge.

De store parker byder som regel også på overnatningsmuligheder i forbindelse med besøg i parkerne, hvor du kan blive indkvarteret under dit ophold. Kig evt. efter pakkeophold, hvor du får både entre til parken og ophold på parkens resort til en rabatterer pris.


Hansa-Park

Et par timers kørsel fra den danske grænse finder du Hansa-Park, som byder på mere end 125 attraktioner for alle aldre. Der findes 35 kørende attraktioner, med flere rutsjebaner i topklasse blandt attraktionerne i forlystelsesparken.

Hansa-Park er kæmpe stort, og du kan hurtigt bruge et par dage i parken, hvis du planlægger at I skal nå at prøve det hele.

Adresse: Am Fahrenkrog 1, D-23730 Sierksdorf
Hjemmeside: http://www.hansapark.de/

Heide Park

Lige syd for Hamburg finder du Nordtysklands største forlystelsespark Heide Park. Parken byder på masser af attraktioner og forlystelser for børn og voksne, og har du mod på vilde rutsjebaner, bliver du ikke skuffet over Hedie Park.

Den kæmpestore forlystelsespark tager tid at komme rundt i, og I bør sætte et par dage af til besøg i parken, så I kan nå det hele.

Adresse: Heide Park 1, 29614 Soltau
Hjemmeside: http://www.heide-park.de/


Tolk-Schau

Tæt på den Flensburg og den danske grænse finder du Tolk-Schau, som er en forlystelsespark for hele familien. Parken byder på attraktioner for børn i alle aldre.

Tag bl.a. en tur i Dinosaurernes dal, hvor du kan se mere end 100 dinosauere i fuld størrelse.

Adresse: Tolk-Schau 1, 24894 Tolk
Hjemmeside: http://www.tolk-schau.de/

 

Undgå jetlag – gode råd til at minimere jetlag på rejsen

Skal du ud og rejse langt og passere flere tidszoner, risikerer du at få jetlag. Jetlag skyldes din krops påvirkning på ændringen af døgnrytmen, hvorfor jetlag så oftest også vil…

Skal du ud og rejse langt og passere flere tidszoner, risikerer du at få jetlag. Jetlag skyldes din krops påvirkning på ændringen af døgnrytmen, hvorfor jetlag så oftest også vil være værst på lange rejser, hvor der krydses mange tidszoner.

Herunder kan du læse om hvordan jetlag føles, og hvordan du kan forsøge at minimere eller undgå jetlag på rejsen.

Jetlag suger energien ud af dig

De mest normale symptomer på jetlag efter en rejse er træthed og søvnproblemer. Døgnrytmen er ændret, og det kan føre til ekstrem træthed i løbet af dagen. Om natten kan du opleve problemer med at sove, eller opleve st du kun sover i meget kort tid.
Andre symptomer kan være maveproblemer, kvalme eller let svimmelhed. Netdoktor har en uddybende beskrivelse af symptomerne.

Rejser østpå giver mest jetlag

Der vil oftest være størst risiko for at opleve jetlag ved rejser mod øst. Rejser du mod vest, forlænger du døgnet, hvilket kroppen normalt vil have nemmere ved. Det er samme effekt som du får ved at være længe op til en fest.

Rejser mod øst betyder tab af tid, og din sengetid vil typisk komme tidligere, og gøre det svært at falde i søvn.


Forbered din rejse

Inden du skal på flyet skal du sørge for at være udhvilet. Få en god nats søvn inden turen går mod fjerne destinationer. Undgå stress inden turen. Sørg for a have planlagt din rejse, hav papirer, bagage mv. klar i god tid, så du ikke skal stresse rundt kort før afrejse.

Drik godt med væske og undgå alkohol

Et af de vigtigste våben mod jetlag er væske. Du skal sørge for at drikke masser af væske, og undgå at drikke alkohol. Væskebalancen er vigtig for at din krop kan vænne sig til den nye døgnrytme. Alkohol vil nedsætte din krops evne til at tilvænne sig, og vil kunne gøre det svære at komme over jetlag.

Få motion på flyet

Det er hårdt for kroppen at sidde ned i lang tid, og det er vigtigt at du får bevæget dig lidt, mens du flyver. Sørg derfor for at komme op af stolen og gå lidt rundt ind i mellem. Nogen fly har eks. en ribbe hængende, som man kan motionere lidt på.

Undgå lys, når det er sovetid

Når det er sovetid er det vigtigt at undgå lys. Brug derfor en sovebrille, som lukker lyset ude. Det giver mere ro, og gør det nemmere at få slappet af og hvile ud. Medbring også gerne en god pude, så du får nemmere ved at sove.

Undgå sovepiller

Selv om det kan være fristende at tage sovepiller for a kunne sove ordentligt på flyet, bør du lade være med dette. Sovepiller kan få dig i en dybere søvn, men du undgår derved også motion og lys på flyet. Det kan være direkte farligt, da lange perioder i et flysæde, uden bevægelse, øger risiko for blodpropper.


Overhold de lokale tider på rejsedestinationen

Sørg for at overholde de lokale tider når du er ankommet. I kampen mod jet lag er det vigtigt at du hurtigst muligt vænner dig til de lokale forhold. Spis derfor på de tigtige tidspunkter, og sørg for at sove og hville når det er sovetid.

Prøv så vidt muligt at undgå fristelsen for at sove i løbet af dagen. Hold ud til de rigtige sovetider, så bliver det nemmere at undgå jetlaggen.

Jetlag beregner

På British Airways hjemmeside kan du finde en jetlag beregner, som kan hjælpe dig med at udregne de tidspunkter hvor du skal have lys eller mørke. Beregneren er lavet af søvneksperter, og skulle gøre det nemmere at undgå jetlag. Beregn jetlag.

Limassol, Cypern – oplev det smukke sydlige Cypern

Limassol er den næststørste by på Cypern, og byder på både solskin og strande, historie og kultur, samt muligheder for shopping og forlystelser. Cypern er et oplagt rejsemål for alle…

Limassol er den næststørste by på Cypern, og byder på både solskin og strande, historie og kultur, samt muligheder for shopping og forlystelser.

Cypern er et oplagt rejsemål for alle der ønsker en blanding af sol, strand, historie, kultur op afslapning. I Limassol, den næstestørste by på Cypern, finder du alt dette.

Limassol er beliggende på Cyperns sydkyst, på den græske del af Cypern., og huser mere end 100.000 indbyggere. Temperaturen her befinder sig i den rigtig gode ende, og med mere end 300 solskinsdage om året, er der næste altid sol i Limassol. Limassol er derfor oplagt til solskinsferie for dig der vil ligge på stranden, eller ved en pool ved hotellet.

Ved stranden finder du rig mulighed for at dyrke alskens vandsport.

Shopping og forlystelser i Limassol

Byen byder på rig lejlighed for shopping, og du finder både større modebutikker og masser af mindre butikker, hvor du kan finde alt mellem himmel og jord. Du kan tage en tur i den gamle bydel, hvor du bla. finder markeder og små butikker.

Natteliv er der også masser af i Limassol, og på Makarios Avenue finder du et pulserende natteliv, med barer og restauranter.

Limassol byder i september på den årlige vinfestival, og der afholdes også både en maskeradefestival og en dramafestival, som er et besøg værd.

I og omkring Limassol findes der flere forlystelsesparker, hvor du kan få børnene motioneret.

Følg i Richard Løvehjertes fodspor

Limassol byder på masser af historie, og du kan besøge slottet midt i byen, hvor kong Richard Løvehjerte af England, giftede sig med Berengaria af Navarra. Slottet er i dag indrettet som museum.

Limassol var en en vigtig by i middelalderen, og Richard Løvehjerte kom forbi under sine berømte korstog.

Lidt uden for Limassol finder du Kolossi slottet. Slottet er et flot kig ind i fortiden, og du må endelig ikke gå glip af den imponerende udsigt fra toppen af slottet.

Vest for Limassol finder du Kourion udgravningerne, hvor du bl.a. kan se et stort amfiteater. Sætter du dig på tilskuerpladserne får du det flotte middelhav som en imponerede baggrund til teatret. Udgravningerne viser også en række imponerende mosaikgulve, som du finder i det smukke Eustolios hus.

Kolossi slottet ved Limassol på Cypern Amfiteatret ved Kourion nær Limassol, Cypern

Alt det gode fra det græske køkken

Cypern og Limassol er kendetegnet ved at du finder alt det gode fra det græske køkken her. Limassol byder på mange hyggelige restauranter og tavernaer, hvor du kan spise lækker græsk/cypriotisk mad. Præcis som man kender det fra de græske ferieøer.

Vejret i Limassol, Cypern

  Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec
Højeste temperatur 18 18 20 23 27 31 33 33 31 29 23 19
Laveste temperatur 9 9 10 13 17 20 22 23 21 18 13 10

Kort over Limassol


Vis stort kort

Charterrejse Cypern – tag en tidlig efterårsferie på Cypern

Cypern er et dejligt rejsemål for charterrejsen, noget som da også er ved at gå op for os danskere, Cypern byder på masser af varme, og tilbyder alt det som…

Cypern er et dejligt rejsemål for charterrejsen, noget som da også er ved at gå op for os danskere, Cypern byder på masser af varme, og tilbyder alt det som vi kender fra de populære græske øer.

Cypern ligger godt placeret i forhold til sol og varme, og byder på over 300 solskinsdage om året. Øen befinder sig i det østlige middelhav, syd for Tyrkiet og næsten helt ovre ved Libanon. Placeringen giver masser af varme, noget vi danskere jo elsker.

Tidlig efterårsferie på Cypern

Det dejlige klima rækker lang hen i efteråret, og gør Cypern til det perfekte rejsemål for en charterrejse i efterårsferien, eller som tidlig efterårsferie i september. Der er garanti for solskin det meste af efteråret på Cypern.

Charterrejse til Cypern i september

I september ligger gennemsnitstemperaturen på Cypern på 30-31 grader, mens middelhavet byder på vand der er 25 grader varmt. Vil du derfor gerne undgå den dyrere periode lige omkring efterårsferie i uge 42, kan du overveje Cypern i september.

Charterferie til Cypern i oktober

I oktober måned er det stadig varmt på Cypern. Temperaturen ligger stadig på behagelige 27-28 grader i gennemsnit, og badevandet i middelhavet ligger stadig omkring de 25. De temperaturer passer perfekt til en dansk efterårsferie sydpå, og Cypern er da også et yndet rejsemål for en charter i efterårsferien.

All inclusive Cypern

Som de fleste populære rejsemål, kan du også til Cypern købe en All inclusive charterrejse. Det gør det nemt for specielt børnefamilier, at de ikke skal tænke på at lede efter spisesteder flere gange dagligt.

Hvor på Cypern skal du bo?

Cypern byder på en lang række gode destinationer til din charterferie. Agia Napa, som byder på nogle af Cyperns bedste og mest børnevenlige strande. Fig Tree Bay er også et lækkert familieområde, med lækre børnevenlige strande. I Limassol får du lidt af hvert. Strande, byliv, historie og seværdighederne helt tæt på. Larnaca er ligesom Limassol en god kombination af både strand og by. Du finder god mulighed for shopping her.

Cypern fakta

Valuta: Euro
Tidsforskel: Dansk tid + 1 time
Sprog: Cyprioterne taler græsk i syd og tyrkisk i nord.
Indbyggertal: Der bor ca. 1 mio. indbyggere på Cypern.
Størrelse: 9,251 km2 (Cypern er den tredjestørste ø i Middelhavet)
Hovedstad: Nicosia
Befolkning: Befolkningen på Cypern udgøres af 77% græsk cyprioter og 18% tyrkisk cyprioter og 5% andre.
 


Vis stort kort

Type on the field below and hit Enter/Return to search